4. jul. 2024
Af Luise Marie Bekker

Stakkels Daniel: Dette måtte Sofie IKKE sige til ham

Daniel og Sofie.
Daniel og Sofie.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Daniel var en presset mand, da Sofie skulle give sin sidste rose væk.

Allerede på drømmedaten med Daniel vidste Sofie, at hun ville give ham sin allersidste rose dagen efter.

Da kameraerne forlod de to, kunne hun i princippet have fortalt ham, at han godt kunne slappe af og slippe nervøsiteten.

Men det gjorde hun ikke.

– Jeg måtte ikke fortælle ham det (for produktionen, red.), men jeg havde heller ikke lyst, for jeg ville gerne have hans reaktion. Jeg tog ret meget pis på ham … Jeg var blevet enig med produktionscheferne om, at han godt ville kunne klare røg, så vi gav ham meget røg! Det havde ikke været så fedt, hvis han havde vidst det. Han blev revet igennem hele følelsesregistret, ler Sofie, da hun fortæller om seancen, hvor hun gav Daniel sin sidste rose.

Daniel og Sofie.
Daniel og Sofie.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Sofie: Den bedste beslutning

Her holder hun ham hen og sætter en trist grimasse på, så Daniel til sidst tror, at han kan vente sig en afvisning.

I programmet er det tydeligt at se, at han forbereder sig på et nederlag.

Daniel og Sofie.
Daniel og Sofie.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Jeg ville have den mest autentiske reaktion, så jeg sagde ikke noget aftenen forinden. Han sagde på vores sidste date, at han savnede sushi, og jeg vidste, at når jeg havde valgt ham, skulle vi tilbage til mit hus, og der var der bestilt sushi, så jeg havde lyst til at sige til ham, at han skulle have sushi dagen efter – det var virkelig svært ikke at sige noget, men det var den bedste beslutning, for han blev så overrasket!

Læs mere om: