12 facts om Først til verdens ende: Det vidste du ikke om programmet

Den hæsblæsende rejse gennem Europa er fortsat i fuld gang for parrene i ”Først til verdens ende”, hvor finalen nærmer sig med hastige skridt.

Rejsen begyndte i Esbjerg, og siden har globetrotterne været rundt på vores kontinent og fået fantastiske oplevelser.

En ting er, hvad seerne ser i programmet, men i virkeligheden foregår der også mange ting bag kameraet, som man ikke får nærmere indblik i.

BILLED-BLADET har derfor stillet en række spørgsmål til Strong Productions, der står bag TV 2-programmet, for at blive klogere på, hvordan det bliver lavet.

Det sker bag kameraet

1. Programmet er optaget fra 12. oktober til 26. november 2021.
   

2. Der var flere end 3000 ansøgninger om at komme med i "Først til verdens ende".

3. Modsat første sæson foregår sæson 2 kun i Europa, og det skyldes, at coronarestriktionerne gjorde det vanskeligt at rejse længere ud i verden. - Helt lavpraktisk var der lande, vi ikke kunne komme ind i og dermed igennem. Desuden var det en mulighed for inspiration til at eventyret findes tættere på, end vi tror. At man selv under corona kan finde eventyr på vores eget kontinent, siger programmets producer Louise Runge.

4. I første sæson fik deltagerne at vide, at slutdestinationen var Singapore, men i denne sæson vidste deltagerne ikke, hvor rejsen skulle slutte, da de påbegyndte eventyret i Esbjerg. Det var først cirka halvvejs gennem rejsen i Europa, at de fik at vide, at målstregen var i København.

5. De fem par har ikke været alene på rejsen rundt i Europa, for de har både en fotograf og en tilrettelægger med sig. - De følger helt enkelt bare med parret – hvilket også betyder, at der skal være ledige pladser til dem (i fx bussen, red.). Der kan være undtagelser som fx på kortere strækninger, hvor det er okay, hvis bare fotografen kan være der, og hvis tilrettelæggeren har mulighed for at følge med i umiddelbar nærhed. Det kan være et benspænd, men er til gengæld et ens vilkår for alle par, fortæller producer Louise Runge.

6. Undervejs i programmet bliver der lavet cirka 20 timers reportageoptagelser med hvert par på hver etape. Det vil sige cirka 140 timer for hvert af de tre par, der når hele vejen til målstregen i København. Derudover bliver der også brugt tid på at lave blandt andet interviews og droneoptagelser.

7. Undervejs i konkurrencen er det et krav, at deltagerne afholder rejsefri tid, og det er der flere årsager til. - Det er ikke fast, hvor meget rejsefri tid de har på hver etape. Men pauserne er som udgangspunkt af en varighed på enten 6, 12 eller 24 timer. De medvirkende ved fra starten af hver etape, hvor meget rejsefri tid der er på den pågældende etape, siger producer Louise Runge og uddyber: - Fordi programmet jo både er en konkurrence og eventyr, hvor der skal være plads til at tiden går i stå, er vi nødt til at lægge nogle tvungne pauser ind. Ellers vil der være for stor risiko for, at de medvirkende fræser af sted og hverken har tid til refleksion eller oplevelser undervejs. Det ville desuden være for udmattende. Så det er en måde både at passe på dem og give dem nogle mindeværdige oplevelser. Dertil kommer det, at de jo har et crew med, som heller ikke ville kunne sprinte af sted 24-timer i døgnet. Alle skal have en form for hvile for at kunne klare den hårde tur, det er selv med pauser.

8. Deltagerne vælger dybest set selv, hvad de har med i deres rygsæk, men alle ting skal godkendes af produktionen. De må for eksempel ikke have kompas eller rejsebøger med. Deltagerne har heller ikke adgang til telefoner, og de må heller ikke gå på for eksempel et bibliotek for at bruge internet. Men de må gerne få andre til at undersøge ting på nettet for dem.

9. Udover at rejse rundt i Europa bruger deltagerne også noget af tiden på at arbejde og dermed tjene ekstra penge til deres begrænsede budget. – Produktionen foreslår en række jobs i deres rejsebøger. De må vælge ét job derfra. De må gerne selv finde et job, hvor de fx arbejder for kost og logi eller transport eller andet, men det er yderst sjældent, at det sker, fortæller producer Louise Runge.

10. Hvis det skulle ske, at nogen af deltagerne har brugt alle deres penge, før de er nået til målstregen, vil det betyde, at de eliminerer sig selv og dermed udgår af konkurrencen.

11. Undervejs på rejsen har flere af deltagerne mødt hinanden flere gange, ligesom de også møder hinanden på deres checkpoints, når hver etape er slut. Her kan de tale med hinanden, men produktionen opfordrer til, at de nøje overvejer, hvad de taler med hinanden om. - Der er ingen begrænsninger indenfor parrene enkeltvis, men vi prøver at begrænse, hvor meget parrene taler sammen om konkurrencen, mens de holder pauser i checkpoint. Det er primært fordi, de - når de gør det – ubevidst stresser hinanden og holder dem i konkurrence mode – i stedet for at få slappet af og ladet op. Helt generelt er det en god idé at fokusere på sin egen rejse frem for på de andres, fortæller producer Louise Runge.

12. For de par der når hele vejen til København, varer rejsen cirka halvanden måned, og i den tid må de ikke have kontakt til familie og venner derhjemme. De må gerne sende et postkort, men der er ikke nogen kommunikation den anden vej. - Produktionen har gennem hele rejsen tæt dialog med Danmark, og sker der noget, hvor det vurderes, at deltagerne skal have information hjemmefra, så får de selvfølgelig det. Men der skal en del til, da det i udgangspunktet ikke er i de medvirkendes interesse at få information hjemmefra om ting, de alligevel ikke kan gøre noget ved.