3 x Beliggenhed-mægler Christian Borregaard skifter job
Ejendomsmægler Christian Borregard har i foreløbig tre år hjulpet huskøbere med at finde den rette bolig i programmet "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" på TV 2.
Christian Borregaard regner med at forsætte som vært i det populære boligprogram sammen med sin fynske kollega Sara Lygum.
Til gengæld er Christian stoppet som ejendomsmægler, der traditionelt varetager sælgerens interesser.
Nu vil han stå på køberens side.
- Jeg vil for fremtiden udelukkende rådgive køberne af fast ejendom. Gennem årene har jeg oplevet, at køberne har brug for en grundig forklaring om alle detaljer i en handel, så det hele ikke bare går hen over hovedet på dem. Jeg tjekker, at alt er OK, for en bolighandel er trods alt noget af det vigtigste og største i folks liv, forklarer Christian, der har åbnet firmaet købersside.dk.
- En anden gevinst er, at jeg nu kan arbejde hjemmefra, efter jeg har solgt min andel af mæglerbutikken i Aarhus, siger Christian Borregaard, der bor med sin familie i en nybygget villa i Sejs ved Silkeborg.