11. maj. 2022
Af Stine Schou

Abdel Aziz Mahmoud afslører hemmelighed: Det har jeg fået lavet

Abdel Aziz Mahmoud i 2022.
Abdel Aziz Mahmoud i 2022.
Foto: Mikael Rieck
”Go’ aften Live”-værten forsøgte at skjule, hvilket skønhedsindgreb han har fået, men nu har han løftet sløret for sin hemmelighed i en radioudsendelse på DR P1.

Abdel Aziz Mahmoud, 38, var forleden gæst i DR P1-programmet ”Hemmeligheder”. Her kan lytterne ringe ind og med forvrængede stemmer lette deres hjerter ved at dele deres dybeste hemmeligheder.

Det er også kutyme, at gæsten afslører en hemmelighed, og da programmet er næsten ved vejs ende, er det Abdel Aziz Mahmouds tur.

Det er tydeligt at høre, at tv-værten har brug for at tage tilløb, men til sidst får han den over sine læber.

- Jeg har fået sat ekstra hår på mit hoved, fortæller han, hvorpå programmets vært, Sanne Cigale Benmoyal, udbryder, at det kan hun ikke se.

Og at hun ikke har lagt mærke til det, skyldes den minutiøse plan, som Abdel lagde omkring tidspunktet for, da han fik sat ekstra hår på.

Abdel Aziz Mahmoud forklarer, at den tynde hårpragt havde været et problem i mange år, da han allerede i en meget ung alder mistede håret. På et tidspunkt var det så slemt, at han lod sig kronrage.

https://imgix.billedbladet.dk/201800420_bst_30r4658_1.jpg
Abdel Aziz Mahmoud i 2018.
Foto: Birger Storm

Planlagt ned til mindste detalje

Abdel Aziz Mahmoud planlagde ned til mindste detalje, hvordan han kunne flyve til Grækenland, få flyttet hårsække i hovedbunden og flyve retur iført en hat for at skjule sin blodige hovedbund, uden at det blev opdaget. Og han planlagde også sin tur, så det passede med, at en sæson på et tv-program sluttede, og håret kunne nå at gro ud, inden optagelserne på det næste program skulle starte.

- Og jeg som synes, man skal være sig selv. Jeg har rejst til et andet land og fået hårplougs. Det er jo langt ude, siger han og kalder det både ”vildt og underligt” at gå så langt på grund af forfængelighed, siger han i programmet.

Du kan lytte til "Hemmeligheder" på DR LYD lige her.

Læs mere om: