Afsløret i Hvem holder masken? Her er hans private kærlighed
Det blev til noget af et semifinale-brag i ”Hvem holder masken?”, da Ananas, Monster, Skelet og Æggemad skulle kæmpe om en plads i finalen.
For Skelet blev semifinalen endestationen.
Bag Skelet
Selv om Skelet har kæmpet bravt og sendt de fire detektiver på vildspor flere gange, kunne Skelet ikke klare mosten.
Det var nemlig Skelet, der måtte vinke farvel til TV 2-programmet og afsløre sin sande identitet.
Flere af ledetrådene lagde op til én, der var kendt for sit benarbejde, og det må man sige, at manden, der gemte sig bag masken er.
For det var ”Vild med dans”-dommer og tidligere professionel danser Jens Werner.
Privat kærlighed
Jens Werner har med sin deltagelse i ”Hvem holder masken?” skullet holde alting hemmeligt for familien derhjemme.
Det betød, at hans store kærlighed Anette intet vidste. Jens Werner har været gift med sin Anette i snart 20 år.
Parret har børnene Nicolai på 17 og Isabella på 15. Derudover driver parret også danseskolen Jens Werner Dans sammen.