Alexa Bruun Rasmussen vender tilbage på tv: Det skal hun medvirke i
Kameraerne fulgte familien Bruun Rasmussen og deres auktionsvirksomhed i programmet ”Auktionshuset”.
Familien var ejere af Bruun Rasmussen, der i 2022 blev solgt til virksomheden Bonhams.
”Auktionshuset” kørte i mange år, og med i programmet var Alexa Bruun Rasmussen.
Men i nogen tid er der ikke blevet lavet nye afsnit.
Nu vender Alexa Bruun Rasmussen dog tilbage på skærmen. Noget, som hun faktisk talte kort om med BILLED-BLADET i efteråret sidste år.
Programmet, hun vender tilbage i, er TV 2 Fri-hittet ”Hvem byder bedst?”.
TV 2 oplyser, at Alexa Bruun Rasmussen er med i to afsnit af det elskede program, hvor en række kyndige købere giver bud på forskellige loppefund.
Her vil hun altså være en del af panelet, der består af cirka 10 personer fordelt på de forskellige afsnit.
Hun dukker allerede op i premiereafsnittet, hvor der blandt andet kan bydes på en Wegener-påfuglestol og en Salto-vase.
Derudover dukker hun også op i andet afsnit af programserien.
”Hvem byder bedst?” har premiere på TV 2 Fri den 25. september.