Læs også
Amalie Dollerup: Mit liv med Badehotellet
Hjemme går Amalie Dollerup allerhelst i joggingtøj, så skuespilleren glæder sig, når hun i disse måneder møder ind til optagelserne af TV 2-serien ”Badehotellet”.
Med rollen som overklasse-kvinden Amanda følger nemlig en drømmegarderobe.
- Jeg er heldig at have en rolle, hvor jeg får nyt tøj hver sæson. Og der bliver syet nyt til mig. Det er altid vildt sjovt, siger Amalie i TV 2-programmet ”Så’ Danmark”.
Så snart hun hopper i kostumet, dukker karakteren Amanda frem, og tidsbilledet i "Badehotellet" er nu år 1932.
- Jeg skal sætte mig ind i, hvordan det kunne være at være ung kvinde dengang. Det gør rigtig meget af få en hæl på, og kostumet er med til at forme rollen, siger Amalie Dollerup i programmet.