Anmeldelse af Badehotellet afsnit fem: Det virker besynderligt

Vi er nu fem afsnit inde i den sidste sæson af ”Badehotellet”, og dermed over halvvejs. Der er stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål, men her i afsnit fem kom der lidt mere skub i tingene. Vi fik forklaringen på, hvorfor Morten ikke er rejst hjem til Fie, og hvorfor Bent Ødegaard ikke har noget ønske om at lade sig skille fra sin hustru. Derudover ankom fru Seerup endelig til hotellet, og så skete der (romantiske) fremskridt mellem Uwe og Amanda.

I femte afsnit fik Amanda afslag fra flygtningeadministrationen, men til gengæld har hendes brev sørget for, at Uwe kan komme hjem til Tyskland. Han vil dog kun rejse, hvis han kan være sammen med sin hustru og datter – dermed fik vi et frieri for åben skærm og måske en indikation af, hvordan det hele kommer til at ende; nemlig med at Amanda sælger hotellet for at flytte til Tyskland. Vi må vente og se, om det bliver så let.

Amandas mor, Therese, kom på hårdt arbejde med fru Seerup i femte afsnit. Det var skønt at se fru Madsen bide lidt fra sig, ligesom jeg også elsker at se hende i den lille klub, som hun har dannet med Helene og fru Frigh, og som kommer endnu mere til udtryk her i sæson 10.

I afsnit fem fik hr. Aurland og hr. Weyse – måske lidt ufrivilligt – også kortvarigt dannet et lille makkerskab. Weyse inviterede sin kones tidligere mand med i køkkenet og bød på en fingermad, som om de nærmest var Maude og Hans Christian fra ”Matador”, der havde fået forvildet sig ned i Lauras køkken. Så må man selv ligge og rode med, hvem der er hvem…

Aurland fik sat Weyse på plads, også selv om han måske ikke helt selv opfattede det, men det gav ham en ide til iscenesættelsen, og jeg er ret vild med ideen om, at Weyse nu skal stå i spidsen for en forestilling, der kan ende med at blive en fortælling om ”Badehotellet”, der groft sagt også har været inddelt i tre akter: Før krigen, under krigen og efter krigen.

Til gengæld synes jeg, det er lidt pudsigt, at Kitty nu i flere afsnit har gjort et stort arbejde for at få lettet sit hjerte og komme af med alle sine hemmeligheder, for nu vil hun pludselig gerne indvies i Molins hemmelighed og tilmed hjælpe ham med at finde diamanterne. Kan hun mon holde det for sig selv? Uanset er de i hvert fald et sjovt makkerpar de to.

Det er også lidt pudsigt, at fru Frigh taler engelsk så flydende, mens Therese end ikke kan sige ’hello’. Jeg er med på, at Alice har lært sproget via sine forretningsforbindelser, men det er alligevel iøjnefaldende, at forskellen er så markant. Og så er der Weyse, som gennem årene har sunget masser af sange på engelsk. Kan han mon også tale sproget? Han må i hvert fald have et vist kendskab til det.

Forholdet mellem Trine og Lily har jeg også lidt svært ved at forstå. De har fjollet rundt indtil nu, og i afsnit fire endte det med et forsigtigt kys fra Trines side, men nu er hun pludselig meget mut over for Lily. Jeg kan sagtens forstå, at forfatterne gerne ville have nye unge stuepiger med igen her i denne sæson, men indtil videre må jeg konstatere, at jeg ikke er særlig investeret i deres historie. Jeg håber, der sker en udvikling i de kommende afsnit, og at det ikke ’bare’ er endnu en fortælling om, hvor svært det var at være homoseksuel dengang – den historie har Ditmar og Philip fortalt så glimrende.

Til gengæld er jeg meget vild med de øvrige stuepiger, og det var svært ikke at smile, da Martha, Edith og Otilia listede over til Molly for at gense Fie. Det var næsten som i de gode gamle dage før krigen, og det er netop de mange referencer til tidligere sæsoner og det stærke kendskab til karakterne, som er ”Badehotellet”s store styrke.

Kort resume

Amanda får endelig svar fra flygtningeadministrationen, men det er et afslag. Til gengæld har hendes varme ord om Uwe sørget for, at han vil blive sendt til Tyskland, men han vil ikke rejse uden sin hustru og datter, og han frier dermed til Amanda.

Rygtet om Fridas rigtige far har spredt sig uden for hotellet, og pludselig bliver det vanskeligt at få leveret varer, men Amanda tager sagen i egen hånd. På hotellet er der nu endnu flere gæster, for hr. og fru Seerup er kommet. Georg er lykkelig, mens Therese til gengæld er frustreret efter det første møde med Ellinor.

Molin er på jagt efter oberstens diamanter, og idet han har opgivet sit foretagende og vil rejse fra hotellet, tilbyder Kitty sin hjælp. Weyse får hjælp fra hr. Aurland, for kontorchefen giver ham inspiration til iscenesættelsen.

Samtidig får Weyses kone, Helene, nys om, at en af brevskriverne er Bent Ødegaard Andersens kone. Hun vil skilles, og det indvier hun straks fru Madsen og fru Frigh i.

Hos Molly er der endelig gensyn mellem Morten og Fie. Han får forklaret, at han har haft svært ved at rejse hjem, fordi han føler, Fie bebrejder ham for, at de har mistet både skibe og unge matroser under krigen.

Ugens replik

”Jeg har fandeme da ikke sendt hende på sygehus. Det er, fordi kællingen ikke kunne tåle at få sand mellem tæerne, og så rendte hun rundt på stranden i sine åndssvage sko”.

Kvinderne har, meget fortjent, fået en lidt mere fremtrædende rolle i sæson 10, og det er skønt at se dem komme mere på banen. Ikke mindst nød jeg at se Georg Madsen, der i årevis har bandet af sine kone, blive sat lidt på plads. Han fik overtalt Therese til at vise fru Seerup rundt, og hans egen forblindelse af hr. Seerup gjorde, at han ikke havde øje for, hvor irriterende Ellinor var. Det fik Therese til gengæld fortalt ham, og det var skønt at se, at det for en gangs skyld var hende, der tog bandeordene i brug.

Ugens scene

Da fru Madsen, fru Frigh og fru Weyse skulle vise fru Seerup rundt på hotellet.

I mange afsnit har vi ventet på, at hr. Seerups kone skulle ankomme til hotellet, og jeg blev ikke skuffet! Det blev Thereses Madsens opgave at vise den snobbede amerikaner rundt, og jeg elskede at se, hvordan den akavede situation og sprogudfordringerne blev flettet sammen med nyheden om, at Bent Ødegaard Andersens hustru går med tanker om at lade sig skille.

Ugens overraskelse

At Uwe tilsyneladende snart kan rejse hjem

Historien om Uwe i flygtningelejren og Amandas kamp for at få ham ud derfra, har været central gennem hele sæsonen, og jeg har forestillet mig, at den store forløsning først ville komme i afsnit ni, hvorefter de endelig kunne få en fremtid sammen. Derfor var det også en overraskelse, at Amandas brev har gjort så godt indtryk hos flygtningeadministrationen, at det nu lader til, at Uwe snart kan rejse hjem til Tyskland. Det virker til at være gået ret nemt og hurtigt, eftersom vi kun er godt halvvejs inde i sæsonen.

Derfor kan jeg heller ikke lade være at tænke, at der må komme problemer af en slags, som vanskeliggør Amanda og Uwes situation og drøm om en fremtid sammen.

Ugens undren

• Hvorfor vil Kitty indvies i Molins hemmelighed, når nu hun tidligere har haft så store kvaler med at holde på hemmeligheder?
• Hvad laver Philip mon? Ditmar må formodes at være i gang med at redde Mitzi, men er Philip stadig på hotellet, eller er han rejst?
• Hvad er der dog sket med den ellers altid så skarpe fru Fjeldsø? Er hun fra det ene afsnit til det andet ved at blive dement?
• Har Helene og hr. Weyse pludselig fået løst alle deres ægteskabelige problemer, og har hun tilgivet hans løgn om Kitty? De virker i hvert fald meget lykkelige nu.
• Hvordan vidste Molin, at det var diamanter, som obersten ville have ham til at lede efter?
• Og hvor gemmer de sørens diamanter sig? Er det på værelse 10, eller er det blot et vildspor? Og hvad mener obersten, når han siger, at både han og Molin vil få glæde af det, der er i posen?
• Kan Amanda og Frida mon trives med at bo i Tyskland, og vil hun opgive hotellet? Vil hendes forældre acceptere det? Og kan det overhovedet lade sig gøre for hende at flytte til Tyskland med Frida nu?
• Bliver Bent Ødegaard Andersen skilt, og vil fru Frigh så for alvor give efter for ham? Eller bakker hun ud, nu hvor det viser sig, at han ingen penge har? Og er sagføreren kun interesseret i fru Frigh, fordi han ved, hun vil kunne forsørge ham?
• Får Otilia mon løn for at passe Frida, eller består betalingen i kost og logi?

Ugens anmeldelse