Anne Laxholm nød balletaften med sin datter
- Jeg glæder mig meget, lød det fra en smilende Anne Laxholm, der lørdag den 22. april var til Danmarkspremiere på Balanchines ”Juveler” på Gamle Scene i Det Kongelige Teater.
Og datteren, Lisamaria, der bor i London, glædede sig mindst lige så meget til at se den unikke ballet i tre akter – en for hver af de tre juveler; Smaragd, rubin og diamant.
- I London har jeg lavet en dokumentar om balletten ”De røde sko”. Den er stadig i produktion, fortalte Lisamaria.
Glad for ballet
Anne Laxholm og Lisamaria nød en mor/datter-aften, og selv om det er en anden form for dans, Anne Laxholm selv har valgt at bruge sit liv på, er hun fascineret af sin dommerkollega balletmester Nikolaj Hübbes korps i Den Kongelige Ballet.
I løbet af den store balletaften kunne mor og datter sammen med et fyldt teater nyde de tre juveler, hvor solodanser Amy Watson er smaragd, solodanser Jámie Crandall er rubin og solodanser Holly Dorger er diamant.
SE BILLEDERNE: Vild med dans-dommerne gik på gulvet