Anne Louise Hasssing overrasket over sin egen reaktion: Det havde jeg ikke troet
Anne Louise Hasssing har elsket at spille rollen som Therese Madsen gennem de sidste 10 år.
Nu er det dog slut. I efteråret optog hun sine sidste scener i den populære TV 2-serie.
56-årige Anne Louise Hasssing erkender, at hun faktisk blev ret overrasket over sin egen reaktion, da hun skulle sige farvel til serien og sin karakter.
- Det er så vildt, at det er slut. Jeg er faktisk meget berørt over det, fortalte Anne Louise Hasssing, da BILLED-BLADET mødte hende til ”Badehotellet”- gallapremieren, og tilføjede:
- Det havde jeg faktisk ikke troet, at jeg ville blive, men det har bare fyldt så meget.
Anne Louise Hasssing uddybede, hvorfor hun er blevet så påvirket af ”Badehotellet”s afslutning.
- Jeg har arbejdet sammen med mennesker, der har været som en familie. Det er nok det, der har ramt hårdest - at vi er blevet en familie, sagde en berørt Hassing.
Skuespilleren bar en smuk kjole fra Dea Kudibal til gallapremieren.