3. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Anton Hjejle måtte ringe til én person under Forræder-optagelser – men han valgte ikke sin kæreste

Anton Hjejle 
Anton Hjejle
Foto: Blu/TV 2
Undervejs i "Forræder"-optagelserne havde Anton Hjejle valgt en anden end kæresten som sin livline.

I efteråret blev 18 kendte danskere ’spærret inde’ på et slot på Fyn, og her skulle de opholde sig, til de blev myrdet eller forvist – eller til de var så heldige og dygtige at vinde programmet.

Undervejs handlede det for de loyale om at spore sig ind på, hvem der var forrædere, og Anton Hjejle blev i første afsnit valgt som en af skurkene i ”Forræder”.

Det er intenst at være med i programmet, og undervejs i optagelserne havde deltagerne én person, som de måtte ringe til.

Mange havde valgt kæresten eller ægtefællen, men ikke Anton Hjejle.

- Min kæreste var i New York på det tidspunkt. På grund af tidsforskellen var det lidt for risikabelt. Højst sandsynligt ville jeg ringe, når han sov, og så var det ærgerligt at bruge sin eneste livline på det, fortæller Anton Hjejle, der er kæreste med Olav Stavnem.

Premiere på KlientenHvornår: 21. marts 2022 21:00-23:30 (UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris.Hvor: Imperial
Anton Hjejle og kæresten Olav
Foto: Dan Mariegaard

I stedet valgte skuespilleren, at det skulle være vennen og kollegaen Magnus Haugaard, der skulle være hans kontakt til virkeligheden undervejs i optagelserne.

- Jeg åbenbarede over for Magnus, at jeg skulle være med, og han var vildt begejstret på mine vegne, og så ringede jeg, når jeg havde mulighed for det. Det var dejligt at tale med en ægte ven, man kan stole på. Magnus er altid garant for gode råd. Hvis jeg har den mindste tvivl om noget i mit liv, går jeg altid til Magnus. Han er så gennem-intelligent og har nogle fantastiske refleksioner og et dejligt livssyn, fortæller Anton Hjejle, der for nylig var med til at fejre netop Magnus Haugaard, da der var premiere på den nye Viaplay-serie ”Kald mig far”, som han spiller den ene af hovedrollerne i.

Magnus Haugaard er desuden kendt fra blandt andet dramadokumentaren ”Anker” og filmen ”Bytte bytte baby”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-30/_MHO2282.jpg
Magnus Haugaard og Anton Hjejle
Foto: Martin Høien

Læs mere om: