Asta Björk stopper sin dansekarriere
Asta Björk, der i 2018 var med i ”Vild med dans” for første gang og vandt sammen med skuespiller Simon Stenspil, stopper nu med at danse.
- Jeg skal starte på medicinstudiet på Københavns Universitet til september, fortæller Asta Björk.
- Det betyder, det er slut med min karriere som professionel danser.
Asta Björk har altid vidst, hun ville læse medicin, men valgte så at bruge nogle år på at dyrke sin store passion for dans.
- Men nu stopper jeg som turneringsdanser. Jeg får jo ikke tid til at træne seks timer om dagen, når jeg skal studere, siger hun.
- For mig er det enten eller. Jeg er perfektionist, erkender Asta Björk, da BILLED-BLADET møder hende i ”Vild med dans”-studiet, hvor hun er blandt publikum for at heppe på vennerne.
Selv er hun ude af denne sæson af "Vild med dans", hvor hun dansede med dj og musikproducer Morten ”Faustix” Olsen.
Om vi kommer til at se hende igen i ”Vild med dans”, vil den talentfulde danser ikke udelukke.
- Nu nå vi se, hvad der kan lade sig gøre.