23. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Bachelorette-Mette: Sådan havde hun det efter at være blevet droppet af Kasper i Bachelor

Mette Sommer.
Mette Sommer.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Mette Sommer måtte gennemleve alle de svære følelser igen, da hun så sig selv blive droppet på tv.

I anden sæson af ”Bachelor” var seerne vidne til det hjerteskærende øjeblik, hvor Kasper Skak vælger ikke at give Mette Sommer sin sidste rose, men i stedet efterlade hende på stranden.

Bachelor.
Bachelor.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Det tog mig ikke så lang tid at komme mig over det, for jeg havde alle mine veninder omkring mig, men da programmet kørte, genoplevede jeg alle de her følelser, der kom tilbage med 180 km i timen. Alle de perfekte dates, det der var blevet sagt. Det fyldte mere, end jeg troede … siger hun i dag.

Nu har hun selv stået på den anden side, hvor det nu var hende, der skulle uddele roser.

En fantastisk oplevelse

Mette er nemlig den ene af de to kvinder, der i ”Bachelorette” er rejst til Mexico for at finde kærligheden.

Optagelserne sluttede i februar.

– Det var en fantastisk oplevelse, men det var virkelig også hårdt. Mange af de ting, jeg havde talt med Kasper og Philip (mændene fra den sæson, red.) om efterfølgende, gav pludselig mening. De sagde, at det der med at gøre andre kede af det bare ikke er fedt. Skal jeg være helt ærlig, vil jeg ikke stå i de sko igen, siger hun.

Det var mega hårdt

Mette har altså talt med mændene om, hvordan det kan være hårdt at være den, der er ombejlet, men hendes situation viser sig at være anderledes.

– Jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne finde ud af, hvem jeg skulle smide hjem. Hvem skulle jeg bruge tid på? Hvem kunne potentielt være den rigtige for mig? Det var meget energi at bruge på det. Og det var mega hårdt, siger hun.

Hvordan det går Mette, må vi vente med at se i ”Bachelorette”.

Læs mere om: