BADEHOTELLET: Fru Madsen fortæller om den nye sæson
Sommeren er i den grad kommet til Danmark, og det er den også på TV 2's successerie ”Badehotellet”, hvor optagelserne til den nye sæson er i fuld gang.
Meget er som det plejer, men der er alligevel forskel fra den forrige sæson.
Snittet og håret er anderledes
Når vi møder Fru Madsen, Amanda, Hr. Weyse og alle de andre igen i det nye år, skal man lægge særligt mærke til tøjet.
Det fortalte Anne Louise Hassing, som spiller fru Madsen, da hun var til premiere på ”Far til fire i solen”.
- Nu er vi sprunget seks år frem i tiden. Pludselig er snittet og håret anderledes, fortalte skuespilleren.
Fru Madsen ændrer sig ikke
Der er tydeligvis fordele ved at skifte stil i serien, mener skuespillerne.
- Vi går faktisk og snakker om, at vi synes, vi ser lidt yngre ud, grinede ”Badehotellet”-stjernen, som også fortalte, at det går rigtig godt med optagelserne.
Anne Louise var lørdag formiddag til premiere på "Far til fire i solen", hvor hendes søn, Mingus Hellemann, spiller Ole.
Fru Madsens skønne jeg
Tøjet og stilen hos karaktererne har ændret sig i den nye sæson, men Fru Madsen fortsætter med at være sit eget skønne jeg.
- Jeg har det med min karakter, at hun har en farve og en tone, som bare skal fortsætte i den stil. Hun har den der lette, lyse tilgang til tilværelsen, fortalte Anne Louise Hassing om sin rolle.
Få et gensyn med alle sæsonerne af "Badehotellet" i galleriet herunder: