Badehotellet har gjort Sonja Oppenhagen og Birthe Neumann til nære venner
Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen, to af landets største skuespillerinder, har udviklet et varmt venskab under optagelserne til "Badehotellet" på TV 2.
- Som kolleger har vi ikke haft vanvittigt meget med hinanden at gøre gennem årene, men vi har altid kendt hinanden på sidelinjen gennem fælles venner. Og nu hvor vi er med i "Badehotellet”, har vi kunnet tale med hinanden som om, vi har været nære venner altid. Det er en gave, siger Birthe Neumann til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Birthe Neumann: Min depression er ikke tabu
Lattermilde Birthe Neumann
68-årige Neumann har rollen som pessimisten fru Fjeldsø, mens 67-årige Oppenhagen spiller den glade, optimistiske lillesøster Lydia. Men når kameraerne slukkes, er også Birthe en humørbombe.
- Hun er meget lattermild. Birthe er fuld af fis og ballade, røber Sonja Oppenhagen.
Se Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen slå sig løs i sofaen onsdag aften i "Talkshowet Meyerheim" på TV 2 Charlie. Duoen får selskab af to andre stjerner fra "Badehotellet", nemlig Jens Jacob Tychsen, kendt som hr. Weyse, og Ena Spottag, der har rollen som køkkenpigen Martha.