13. aug. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Badehotellet: Lagde du mærke til fru Madsens royale detalje

Lars Ranthe som grosserer Madsen og Anne Louise Hassing som fru Madsen. 
Lars Ranthe som grosserer Madsen og Anne Louise Hassing som fru Madsen.
Foto: Mike Kollöffel
Efter dronning Margrethes fødsel i 1940 blev margueritsmykker hurtigt populære, og i "Badehotellet" bærer fru Madsen de flotte smykker.
Der er tænkt over alle detaljerne i ”Badehotellet”, og aftenens genudsendelse af afsnit 43 fra sæson 7 var ingen undtagelse. I denne sæson foregår handlingen i 1940, og det er blot få måneder efter, kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid fik deres første datter, Margrethe.

Royale smykker på Badehotellet

Og fødslen har også sat sit præg på ”Badehotellet”, skriver TV 2. I afsnittet bemærkede den opmærksomme seer måske fru Madsens nye, flotte margueritsmykker.
https://imgix.billedbladet.dk/209092_0.jpg
Foto: Mike Kollöffel

Fru Madsen var med på moden i 1940. Her bærer hun de populære margueritøreringe.

Det første margueritsmykke blev ifølge TV 2 lavet hos en juveler i Stockholm i 1935, og den svenske konge forærede det til sin datter, Kronprinsesse Ingrid, i bryllupsgave. Smykket var til minde om hendes mor, kronprinsesse Margaretha af Sverige, der også blev kaldt Daisy.

Daisy er det engelske ord for Marguerit, og samme kælenavn har vores dronning Margrethe haft i mange år.

https://imgix.billedbladet.dk/frumadsen_0.jpg
Foto: Mike Kollöffel

Fru Madsen har også en stor margueritbroche, som hun bærer foran brystet.

Margueritsmykker stadig populære

Da kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid fik deres første datter og kaldte hende Margrethe, blev margueritsmykkerne hurtigt populære – også hos fru Madsen på ”Badehotellet”. Og her mere end 80 år efter, dronning Margrethe kom til verden, er margueritsmykkerne stadig populære.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-640726.jpg
Foto: Ole Bjørk

Fru Madsen deler smag med dronning Margrethe, der også er glad for margueritter. På dette billede fra 2010 bærer Daisy både margueritter i ørerne og i halskæden samt på en stor, flot broche. Også den gule kjole bærer præg af den smukke blomst.

Læs mere om: