27. aug. 2016
Af Lisbeth Grube
Badehotellet søger dansepar
Badehotellet.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
TV 2-serien "Badehotellet" søger unge, dansende statister til en særlig dag i optagelserne.
Drømmer du om at være en del af "Badehotellet" for en dag, så er det nu, du skal slå til. Hvis du altså kan danse!
Den populære TV 2-serie søger nemlig dansepar i alderen 20-35 år, som kan slå sig løs tirsdag den 6. september. Det skriver tv2.dk.
Øvede dansere
Fordi handlingen udspiller sig i år 1931, skal der danses til jazz. Og ønsket er at finde nogen, som har styr på diverse dansestilarter og en del erfaring med dans, oplyses det.
Udover dansepar søger "Badehotellet" unge mænd i alderen 20-35 år. Der skal nemlig løbende bruges statister, og unge mænd er i undertal.
Læs mere om statisterne, der søges her.