Badehotellet vinder prisen som Årets fiktionsserie
”Badehotellet” løber med titlen som ”Årets fiktionsserie” ved BILLED-BLADETs TV-GULD.
Det er syvende år i træk, at TV 2’s populære serie om livet på Andersens Badehotel vinder en pris.
Den syvende sæson af ”Badehotellet” var nomineret sammen med ”Sygeplejeskolen”, ”Efterforskningen” og ”Sunday” i den nye kategori ”Årets fiktionsserie”.
Serien er et stort hit
Tidligere har ”Badehotellet” vundet priser for ”Årets tv-program”, men denne har i år været fordelt på hele fire kategorier, som læserne har kunnet stemme på: ”Årets fiktionsserie”, ”Årets livsstilsprogram”, ”Årets underholdningsprogram” og ”Årets personbårne program”.
”Badehotellet” er et kæmpe hit blandt BILLED-BLADETs læsere, så derfor er det ikke så overraskende, at det netop er denne serie, som har fået flest stemmer.
Vi ønsker stort tillykke med prisen og vil samtidig gerne sige tak til alle jer, som har stemt.
Læs om alle TV-GULD-vinderne i BILLED-BLADET, der på gaden torsdag den 21. januar.