3. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Badehotellets Amanda genforenet med løjtnanten: Derfor kyssede de allerede i afsnit 1

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Derfor kyssede Amanda og Uwe allerede i første episode af sæson 10 af "Badehotellet". Video: Kaspar Wenstrup Still: Mike Kollöffel
I sæsonpremieren ”Badehotellet” blev hotelejeren Amanda endelig genforenet med sin elskede løjtnant Uwe Kiessling, og det endte i et passioneret kys.

Endelig! Efter to års ventetid tonede hotelejeren Amanda og løjtnanten Uwe Kiessling endelig frem på skærmen igen.

I sæsonpremieren på ”Badehotellet” fremgik det, at Amanda ikke havde set sin elskede løjtnant, som er far til hendes datter Frida, siden sommeren 1945. Der var altså gået et helt år.

Amanda var desperat efter at se Uwe igen og spurgte Morten, hvornår hun kunne få ham at se.

Morten er stadig leder af Grove-lejren, hvor Uwe bliver tilbageholdt, og afslørede, at han havde fået arbejde uden for lejren.

Selv om Amandas mor, Therese Madsen, advarede hende om at opsøge Uwe, fordi det kunne være farligt, så gjorde Amanda det selvfølgelig alligevel!

Og gensynsglæden mellem Amanda og Uwe var stor, da de endelig så hinanden igen ved den mark, hvor Uwe arbejdede.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/foto-mike-kolloffel_tv-2-5-afsnit-1.jpg
Uwe Kiessling i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Passion og længsel

I sæson 9 af ”Badehotellet” blev fans af Amanda og Uwe snydt for et kys, men i den nye sæson skulle man ikke vente særligt længe. De kyssede nemlig allerede i afsnit 1.

Nu forklarer Amalie Dollerup, som spiller Amanda, hvorfor det første møde med løjtnanten endte med et passioneret kys, selv om det var risikabelt, fordi der var vagter tæt på.

- Jamen, hun har jo heller ikke set Uwe i et år! Hun kan jo ikke se ham, så hun bliver nødt til at gøre det nu, fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET om kysset og tilføjer med et smil:

- Amanda skal jo lige mærke, at det stadig er der, og at hun skal kæmpe for ham.

Forelskelsen mellem Amanda og Uwe lyste ud af dem i de få minutter, de fik sammen.

- Der er stadig passionen og kærligheden til ham. Vi har også arbejdet meget på, at Amanda og Uwe er fysiske, i de få sekunder de mødes, forklarer Amalie Dollerup om sin kollega Anton Rubtsov, som spiller løjtnanten.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Amalie Dollerup fortælle om Amanda og løjtnantens genforening i "Badehotellet".

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/amanda-og-uwe-afsnit-1.jpg
Kærligheden og længslen lyste ud af Uwe og Amanda, da de mødtes i afsnit 1 af "Badehotellet"s sæson 10.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Vi må vente og se, hvornår Amanda kommer til at se Uwe igen i sommeren 1946.

Læs mere om: