Badehotellets Fie: Her er hendes kendte mor
Rosalinde Mynster var elsket som Fie i ”Badehotellet”, men efter fem sæsoner valgte hun at sige farvel til rollen.
Lørdag den 15. maj genudsendes sidste afsnit af sæson 5 på TV 2 – det allersidste afsnit, hvor Fie medvirkede. Derefter genudsendes sæson 6, der springer seks år frem i tiden.
30-årige Rosalinde Mynster fik allerede sin skuespildebut som 16-årig i filmen ”To verdener”, og hun har bestemt ikke sit skuespiltalent fra fremmede.
Har spillet sammen
”Badehotellet”-stjernen er datter af skuespilleren Karen-Lise Mynster, som har en lang karriere bag sig.
69-årige Karen-Lise Mynster har medvirket i tv-serier som ”Matador”, ”2900 Happiness” og senest ”Når støvet har lagt sig”, og hun er også kendt fra film som ”Krummerne”, ”Kærlighed ved første hik” og ”Den tid på året”.
Her ses Rosalinde Mynster med sin mor til premieren på filmen ”Christian IV – Den sidste rejse”, hvor de begge medvirkede.
Har mistet sin far
Det er dog ikke kun Rosalinde Mynsters mor, som er kendt. Hun er også datter af skuespilleren Søren Spanning.
Søren Spanning blev ramt af en hjerneblødning i 2014, og han døde i februar 2020, kun 68 år gammel.
Her ses far og datter tilbage i 2012.