Badehotellets Grev Ditmar: Her er hans kendte kusine
Skuespilleren Mads Wille har siden 2013 kunnet opleves i rollen som grev Ditmar i ”Badehotellet”.
I sæson 9 blev det afsløret, at han har siddet i koncentrationslejr, siden vi så ham sidst, og det har unægtelig sat sit præg på greven.
50-årige Mads Wille har tidligere medvirket i tv-serier som ”Rejseholdet”, ”Ørnen” og ”Den som dræber”, men rollen som grev Ditmar er den største, han har spillet.
Og faktisk er Mads Wille ikke den eneste i sin familie, som er gået skuespilvejen.
”Badehotellet”-stjernens kusine er nemlig den kendte skuespiller Marie Louise Wille.
Med i stor tv-serie
51-årige Marie Louise Wille blev uddannet skuespiller i 2002 og har tilbragt en stor del af karrieren på de skrå brædder.
Hun fik store folkelige gennembrud i 2008, hvor hun landede rollen som Mille Kaiser i DR-serien ”Sommer” med Lisbet Dahl i hovedrollen.
I serien spillede Marie Louise Wille også sammen med Lars Ranthe, som nogle år senere blev kendt som grosserer Madsen i ”Badehotellet”.