8. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Badehotellets løjtnant afslører: Det drømmer han om i sæson 10

Anton Rubtsov som Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Anton Rubtsov som Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Anton Rubtsov vil elske at vende tilbage som løjtnant Kiessling i sæson 10 af ”Badehotellet”.

Den tyske stjerne Anton Rubtsov er vild med ”Badehotellet” og sin karakter løjtnant Kiessling, og han håber, at han får lov til at vende tilbage i den sidste sæson for at færdiggøre Amanda og Uwes historie.

- Jeg elsker at være med i ”Badehotellet” og at spille Uwe. Det føles som at komme hjem og være sammen med en masse skønne mennesker, og jeg er glad for, at jeg har lært Amalie (Dollerup, red.) at kende, og at vi har god kemi, siger Anton Rubtsov til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg var så glad for, at de spurgte mig igen sidste år, og jeg vil meget gerne komme til Danmark igen for at lave en sæson 10, så lad os krydse fingre for det!

Forsøger at lære dansk

Anton Rubtsov afslører, at han har en lille drøm for sin karakter i en kommende sæson 10.

- Sidste år talte jeg med Amalie om, at hvis Uwe kommer igen i næste sæson, så ville jeg elske at sige nogle danske replikker, fortæller han og tilføjer med et smil:

- Jeg har gennem de sidste par år forsøgt at lære lidt dansk gennem apps på telefonen, men udtalelsen er virkelig svær!

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc1496bund.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Sæson 10 af ”Badehotellet” får først premiere i 2024.

Læs mere om: