Badehotellets løjtnant afslører: Har han en kæreste i virkeligheden?
Den helt store kærlighedshistorie i ”Badehotellet” handler om hotelbestyreren Amanda og den tyske løjtnant Uwe Kiessling.
Karaktererne spilles af danske Amalie Dollerup og tyske Anton Rubtsov, som begge elsker at arbejde sammen.
I det virkelige liv er Amalie Dollerup gift med ”Badehotellet”-kollegaen Andreas Jebro, som hun har en søn sammen med, men har Anton Rubtsov også fundet kærligheden?
Nyder livet i Berlin
På spørgsmålet, om den flotte og charmerende ”Badehotellet”-stjerne har en kæreste at dele livet med, lyder svaret:
- Jeg har ingen kæreste lige nu, men nyder bare singlelivet, afslører Anton Rubtsov, da BILLED-BLADET taler med ham.
Den tyske skuespiller er altså ledig på markedet og bor alene i Tysklands hovedstad Berlin.
- Jeg har heller ingen børn, men jeg ville elske at få en familie en dag, siger Anton Rubtsov med et smil.