1. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Badehotellets Otilia om Fies chok-udmelding: Jeg var nærmest rasende over det

Otilia og Fie i "Badehotellet".
Otilia og Fie i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Merete Mærkedahl, som spiller Otilia i ”Badehotellet”, husker tydeligt, da Rosalinde Mynster ikke ville spille Fie længere.

Det kom som et stort chok for fans af ”Badehotellet”, da Rosalinde Mynster afslørede, at hun havde valgt at stoppe i rollen som Fie efter sæson 5.

Men det var ikke kun de danske tv-seere, som blev ramt af hendes beslutning, det gjorde hendes kollegaer i serien også.

Merete Mærkedahl, som spiller Otilia i ”Badehotellet”, husker tydeligt, hvordan hun selv følte, da Rosalinde Mynster forlod TV 2-serien.

- Der var stort ramaskrig, da Fie ikke skulle være med mere, siger Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Jeg kan huske, at jeg nærmest var rasende over, hvordan Rosalinde kunne sige, at hun ikke ville være med mere.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-26/foto-mike-kolloffel_tv-2-20.jpg
Stuepigerne Edith, Fie og Otilia i sæson 1 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

En gave for serien

Seks år og fem sæsoner senere ser Merete Mærkedahl dog meget mere positivt på Rosalinde Mynsters beslutning om at stoppe.

- På en måde var det også rigtig godt. Ja, det var faktisk en gave til serien, sådan som jeg ser det, udbryder skuespilleren med et smil og uddyber:

- Jeg er taknemmelig for, at jeg er en af dem fra ”downstairs”, som har fået lov til at få en anden udvikling i min karakter, og at Otilia nu blander sig forskellige steder.

Merete Mærkedahl er også glad for, at Fie er en af de karakterer, som er vendt tilbage i sæson 10.

- Jeg synes, det er superfedt, at Rosalinde har sagt ja til at komme tilbage, lyder det fra ”Badehotellet”-stjernen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-26/45d17df6-56d0-41f9-ad5c-158be203a0dx9.jpg
Aurland og Otilia i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: