19. nov. 2024
Af Majken Munk

Balladen om kolonihaven-dilemma: Susanne vil gerne, men Kjeld modsætter sig

Susanne og Kjeld fra "Balladen om kolonihaven"
Susanne og Kjeld fra "Balladen om kolonihaven"
Foto: Kristian Friis/ TV 2
Susanne og Kjeld fra ”Balladen om kolonihaven” står i et dilemma, hvor hun vil det ene, men det vil manden ikke.

I 20 år har Susanne og Kjeld, der også går under tilnavnet Fjolle, været gift.

Parret har børn og forliste ægteskaber med sig ind i det forhold, som de nu i to årtier har delt sammen.

Sammen fik de ikke børn, men de fik en kolonihave i Jørgen Berthelsens Minde.

Nu står parret dog i noget af et dilemma, som handler om deres kolonihave. Det skriver TV 2.

Hemmeligheden bag Susanne og Kjelds vellykkede ægteskab er, at der er plads til dem begge to – uanset hvor meget plads, man nu optager.

Men en del af, hvorfor det fungerer mellem dem er, at de ikke skændes, selv om de selvfølgelig godt kan være uenige.

- Men jeg er meget svær at komme op og skændes med. Faktisk kan jeg slet ikke huske, hvornår vi sidst har skændtes, fortæller Susanne.

Noget, som de for tiden er uenige over, og som nok bliver en diskussion over længere tid, er om fremtiden for deres kolonihave.

Susanne vil gerne af med haven i Jørgen Berthelsens Minde snarest muligt.

Parret har nemlig også en have derhjemme, som er dobbelt så stor som den i kolonihaven. Den kræver også vedligeholdelse.

Kjeld er dog slet ikke der. Han vil gerne beholde den.

Både Susanne og Kjeld er glade for det fællesskab, som følger med at have en kolonihave, men Susanne peger på, at det også er noget, de kan have med naboerne derhjemme.

Så om de faktisk ender med at tage afsked med kolonihaven, bliver nok noget, de kommer til at diskutere i noget tid.

Læs mere om: