12. okt. 2019
Af Lene Skriver Bak
Birgit Aaby ude af Vild med dans
Birgit Aaby og Frederik Nonnemann.
Foto: Thomas Laursen
Det blev Birgit Aaby og Frederik Nonnemann, der måtte forlade ”Vild med dans”, mens Coco O. sikrede sig sin første topplacering.
Både Birgit Aaby og Michael Maze havde prøvet det før – omdansen.
Michael Maze og Mie Martha Moltke fik lov at danse deres vals igen, mens Birgit Aaby og Frederik Nonnemann gentog deres street-dans.
Og det blev altså Birgit og Frederik, der trak det korteste strå og måtte forlade konkurrencen efter program fem.
Nyt par i top
I den anden og sjovere ende af skalaen var det sangerinden Coco O., der sammen med sin dansepartner Morten Kjeldgaard, sikrede sig førstepladsen efter dommernes karakterer var fordelt.
Parret sikrede sig 28 i samlede karakterer for deres cha-cha-cha.