20. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Birthe Neumann om fru Fjeldsø: Jeg kan godt have ondt af Lydia

Fru Fjeldsø og Lydia i "Badehotellet".
Fru Fjeldsø og Lydia i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Skuespilleren Birthe Neumann har en smule ondt af fru Fjeldsøs søster, Lydia, i ”Badehotellet”.

Ingen fru Fjeldsø uden Lydia. De to søstre følges ad i tykt og tyndt på Andersens Badehotel, hvor de i sæson 10 igen har været blandt stamgæsterne.

76-årige Olga Fjeldsø spilles af Birthe Neumann, og hun er imponeret over, hvor meget søsteren har fundet sig i igennem årene.

- Jeg kan godt have lidt ondt af Lydia, erkendte Birthe Neumann, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på ”Badehotellet”.

Alligevel mener skuespilleren, at Lydia og Olga er gode for hinanden.

- Men de hænger jo sammen, og jeg tror, at de forstærker hinandens særheder, lød det med et smil fra Birthe Neumann.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-09/foto-mike-kolloffel_tv-2-7.jpg
Søstrene Lydia og fru Fjeldsø i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Fru Fjeldsø er enke efter en overretssagfører, som hun fik sønnen Adam med.

Læs mere om: