Bookmakere i chok over Vild med dans: Vi forstår det ikke!
I år stillede 10 spændte og lettere nervøse nydansere op i træningslokalet og har kæmpet for at blive i det populære program ”Vild med dans” på TV 2.
Halvdelen af parrene er nu blevet elimineret – men hvem der skal ryge fredag aften, er et svært spørgsmål. Og nok sværere end nogensinde før.
Især hvis man spørger Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
I dette års ”Vild med dans” er Danske Spils oddssættere blevet meget overraskede over resultatet fra konkurrencen, og det har ligefrem været et chok for dem.
- Ingen af de par, som vi havde peget på som de svageste inden sidste fredag, endte i omdans. Så det er vel det gennemgående tema, at årets Vild med dans stadig er det vilde vesten, og at vi eksperter ikke helt ved, hvad vi skal gribe i. Vores favorit til at vinde det hele, Mette Sommer, endte pludselig i omdans. Vi forstår det ikke! Det var et stort chok for os, siger Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.
Ifølge Danske Spil har de stadig Özlem og Thomas til at ryge ud fredag aften, da de er det par, som Danske Spils kunde har mindst tiltro til. Men hun er kun en svag favorit til at ryge ud, fordi det er så uforudsigeligt, lyder det fra Mathias Reimer Larsen.
Selvom Mette og Morten var i omdans i sidste uge, står de stadig som favoritter – dog ikke helt så stor en favorit, som hun har været tidligere på sæsonen, siger han.
”Vild med dans” sendes fredag aften kl. 20.00 på TV 2.