11. nov. 2021
Af Helle Skram de Fries

Britt Bendixen – derfor stopper jeg i Vild med dans

Britt Bendixen.
Britt Bendixen.
Foto: Hanne Juul
Den 79-årige dansedommer er sikker på, der stadig venter nye, spændende udfordringer.

Det er absolut ikke fordi, Britt Bendixen er blevet træt af at sidde i ”Vild med dans”-dommerpanelet, at hun har valgt, at denne sæson er hendes sidste.

Men hun er fast besluttet på, at det er et rigtigt valg.

På nær 2019 har Britt Bendixen været med hver eneste sæson, så det bliver til 17 sæsoner, når denne omgang ”Vild med dans” slutter.

Nu må det være nok

- Så nu må det være nok. Jeg kan jo ikke blive ved evigt, mener den karismatiske og rutinerede dommer, der blandt er kendt for sin karakteristiske dobbelt-brille.

https://imgix.billedbladet.dk/20210924_vmd_prg_3_6421_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Britt Bendixen vil gerne have mere luft i kalenderen

- Derfor meddelte jeg allerede ved starten af denne sæson, at det er min uigenkaldeligt sidste, pointerer Britt Bendixen.

Måske kommer jeg til at savne det

- "Vild med dans" har jo været en stor del af mit liv.

- Så måske kommer jeg til at savne det, når den nye sæson starter næste efterår.

Britt Bendixen holder en tænkepause, inden hun fortsætter.

- Jeg tror det nu ikke. Jeg er sikker på, der dukker nye spændende udfordringer op. Mit liv har aldrig været kedeligt, og det bliver det heller ikke nu.

Elsker dommertjansen

Britt Bendixen understreger dog, at hun elsker sin dommertjans.

- Og de andre dommere er bare så søde og forkæler mig med ros, fortæller Britt Bendixen.

Her ses hun med sine dommerkollegaer, Marianne Eihilt, Jens Werner, Nikolaj Hübbe og Anne Laxholm.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp5755-1_2_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Da jeg fortalte det til Nikolaj (Hübbe, red.), sagde han: ”Åh, jeg kommer til at savne dig.”

Britt Bendixen slår sin karakteristiske latter op.

Balletmester Nikolaj Hübbe følger altid Britt Bendixen på plads i dommerpanelet.

https://imgix.billedbladet.dk/_han1152_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Én stor familie

- Vi bliver jo en stor familie. Jens Werner skrev også til mig ”Hvad skal vi gøre Britt. Det går jo ikke uden dig.”

Britt Bendixen har det også festligt med Anne Laxholm. Her deler de en sjov brmærkning.

https://imgix.billedbladet.dk/_han6368_2_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Britt griner igen, inden hun konstaterer:

- Men selvfølgelig går det uden mig. Og jeg vil glæde mig til at sidde og se programmet næste år.

Helbred i top

Helbredet står på ingen måde i vejen for, at Britt kan fortsætte.

Det er – efter hendes store hjerteoperation i 2019 – i absolut i top.

Nu glæder hun sig til at få plads til nye projekter – og endnu mere tid til sit barnebarn Axel på 12.

Læs mere om: