
Bryder sammen på tv: Karina Frimodt har aldrig fortalt åbent om det før

Ved første øjekast ligner Karina Frimodt en sund og slank sportskvinde, men det er ikke det helt rigtige billede.
I virkeligheden kæmper den professionelle danser nemlig med kræsenhed, og hun lever med egne ord ganske usundt.

Hele livet har Karina Frimodt været kræsen, og det blev for alvor et problem for hende under optagelserne til ”Shaolin”. Hun kunne ikke få nogen af de ting, som hun plejer at spise, og hun kan ikke lide hverken grøntsager eller frugt, så hun levede primært af hvide ris under opholdet i Sydkorea.
- Jeg er tit blevet tilbudt artikler ved sundhedsmagasiner og sådan noget, men jeg har sagt nej, fordi jeg ikke er særligt sund. Jo, med min træning, men ikke ved min kost, for jeg spiser alt usundt, du kan finde. Og der er meget få sunde ting, jeg kan lide. Det var ikke svært at åbne op, men jeg har aldrig talt om det offentligt, og når jeg er ude at spise, prøver jeg bare at spise det, jeg kan lide, så der ikke er fokus på det, fortæller Karina Frimodt og fortsætter:
- Jeg har ikke skam over det, men jeg har tit været irriteret på mig selv over det. Jeg har måske også været flov over det, men ikke værre, end at jeg kan sidde i et selskab og spise med andre. Jeg prøver ikke at have for meget fokus på det.
Men i ”Shaolin” var det svært at lade som om, der ikke var et problem, for med den hårde træning var det nødvendigt at få noget mad i maven. Det blev Karina Frimodt klar over allerede den første dag, og da masteren begyndte Yan Lei begyndte at snakke om, hvor meget vores gamle vaner påvirker os, blev det for meget for Karina Frimodt, der har kæmpet med kræsenhed hele sit liv, og som måtte lade tårerne trille for rullende kamera.
Man kan se ”Shaolin” hver mandag på TV 2.

