Burhan G inden Toppen af poppen: Jeg vil sætte mit personlige præg
Den populære sanger Burhan G, der ikke blot kan bryste sig af flotte muskler, men også en imponerende række af hits på top 10-listerne, er blandt de medvirkende i den nye sæson af ”Toppen af poppen”.
Her vil han møde velforberedt op.
- Jeg har forberedt mig, som jeg altid gør, når jeg laver musik. Jeg bruger dag og nat i studiet på at sætte mig ind i sangene og har forsøgt at finde ind til kernen, siger han til TV 2.
LÆS MERE: Burhan G og Sarah Zobel er blevet forældre: Se lidt af den nyfødte her
Burhan G har stor respekt for orginalen
I programmet skal han fortolke andre musikeres sange, og det er ikke første gang, Burhan G prøver kræfter med det.
I 2011 tog han Sanne Salomonsen og Thomas Helmigs hit ”Jeg’ i live” under kærlig behandling
- Det er vigtigt, at jeg beholder sangens karakter, men jeg vil stadig gerne sætte mit eget personlige præg på den også. Selvfølgelig med den største respekt for originalen, siger hitmageren.
LÆS MERE: Sarah Zobel og Burhan G: Vi er vilde med stenalderkost