Læs også
Camilla Bendix om revy-debut: Jeg er ikke bange for noget
Camilla Bendix har de seneste uger kunnet opleves i TV 2’s krimiserie ”Hvide Sande”, hvor hun spiller lægen Susanne, der er gift med politimanden Peter.
I serien spilles hendes ægtemand af Jesper Asholt, men privat har hun også fundet kærligheden.
50-årige Camilla Bendix er gift med tekstforfatter og sangskriver Ulrik Bencard.
Camilla Bendix og Ulrik Bencard blev gift i 2008, men har været sammen i 31 år. Hun sætter ord på, hvorfor de passer godt sammen.
- Fordi vi er forskellige, og vi giver hinanden plads. Vi kan godt lide at være sammen med hinanden og er glade for hinandens selskab, siger skuespilleren til BILLED-BLADET.
Ægteparret har to børn sammen, sønnerne Louis på 16 og Thomas på 12.