22. nov. 2024
Af Maria Hoang
Camilla Martin sætter sin Holte-villa til salg: Her er prisen
Camilla Martin.
Foto: Gregers Overvad
TV 2-sportsværten har sat sin 230 kvadratmeter store villa i Holte nord for København til salg.
Camilla Martin har siden 2017 resideret i Holte, hvor hun sammen med sin familie har boet i en 230 kvadratmeter stor villa i Holte, der ligger nord for København.
Men nu skal flyttekasserne snart findes frem, for den tidligere badmintonspiller har sat villaen til salg. Det skriver Boliga.
11.995.000 kr. kræver sportsværten for det sorte træhus, der ligger lige op ad en skov.
Hvis Camilla Martin får afsat boligen, der blandt andet rummer tre soveværelser og to badeværelser, til den udbudte pris, står hun til noget af en fortjeneste.
Tilbage i 2017 gav hun 7.800.000 kr. for herligheden, og dermed står hun til en boliggevinst på 4.195.000 kr.