Cecilie Beck på Roskilde Festival med datter
Cecilie Beck og hendes datter Astrid lod sig ikke slå ud af regnen, der ramte Roskilde Festival fredag.
BILLED-BLADET fangede dem i fuld firspring på vej ned til Neil Young, der på det tidspunkt allerede var gået i gang på Orange Scene.
Fantastiske tid sammen
De to har i løbet af de sidste par dage fået nogle uvurderlige minder sammen.
- Vi har set Macklemore sammen og Red Hot Chili Peppers, hvor vi stod helt forrest. Vi stod simpelthen på første række, og Astrid tudede af lykke, smilede Cecilie Beck.
Til gengæld ville hun vise sin datter Neil Young. På den måde har de to delt oplevelser på tværs af generationer.
Ikke noget telt til Cecilie
At sove i telt lader hun dog datteren om. Hver aften tager Cecilie Beck hjem, så hun kan nyde en behagelig seng og et varmt bad.
Roskilde Festival slutter i aften lørdag.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary charmerede Cecilie Beck