24. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Cecilie Beck sygemeldt: Derfor holder hun pause fra skærmen

Cecilie Beck.
Cecilie Beck.
Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2
Nyhedsværten Cecilie Beck har været en tur på operationsbordet.

Hvis man undrer sig over, at man ikke ser Cecilie Beck på skærmen de næste par dage, så er der en god grund.

Cecilie Beck er nemlig blevet sygemeldt. Det skriver SE og HØR.

Nyhedsværten har delt et billede i en story på Instagram, hvor hele hendes ene håndflade er dækket af en hvid forbinding.

Det skyldes dog ikke, at hun har været ude for et uheld, men fordi hun har været under kniven.

54-årige Cecilie Beck er blevet sygemeldt efter en operation i hånden.

- Det var såmænd bare nogle seneknuder, der begyndte at irritere mig så meget, at de måtte væk, fortæller hun til SE og HØR.

Cecilie Beck regner med, at hun er tilbage som vært på TV 2 Nyhederne i weekenden.

Mere om: