1. mar. 2019
Af Lene Skriver Bak
Cecilie Beck tilbage som vinder af TV-GULD
Cecilie Beck.
Foto: Martin Høien
Efter fem års fravær øverst på podiet, kan Cecilie Beck atter kalde sig Årets kvindelige nyhedsvært.
Fem år er gået, siden Cecilie Beck sidst vandt titlen som Årets kvindelige nyhedsvært ved BILLED-BLADETs TV-GULD-pris.
I 2013 sikrede hun sig nemlig også titlen, men har måttet se sig slået de efterfølgende år.
I år er hun dog tilbage som vinder af Årets kvindelige nyhedsvært.
Den 48-årige TV 2-vært var meget glad for prisen og dansede sig gennem gæsterne op på scenen, inden hun kæmpede med at finde de rette ord til at udtrykke sin glæde.
- Tusind tak til BILLED-BLADETs læsere og tusind tak til alle, der stadigvæk gider at se nyheder. Det er så vigtigt, at vi ved, hvad der foregår på den anden side af stakittet.