Cecilie Frøkjær er gal på sin læge
I weekendens tillæg til dagbladet BT fortæller Cecilie Frøkjær om et liv med stor fokus på vægtptoblemer. TV-værten har kæmpet med vægten siden barndommen, og det har givet nogle knubs - også fra mennesker, der egentlig burde hjælpe.
Som ni-årig oplevede Cecilie Frøkjær at blive ydmyget af sin egen læge, da hun mødte op til et rutinetjek med sin lille topmave. Pludselig greb lægen fat i Cecilies højre brystvorte med sin pege- og tommelfinger.
- Hvaaa’, er du ved at få knaster, spurgte den ældre mand, mens han gav hendes barnlige bryst et lille vrid. Så svarede han selv på sit spørgsmål:
- Næ. Du er bare småfed.
I dag er Cecilie Frøkjær rigtig vred over lægens opførsel.
- Sådan et gammeldags røvhul af en læge. Han burde dømmes til at gå nøgen gennem byen med et stort skilt med ordene: 'Jeg er ikke egnet til at have med levende mennesker at gøre'. At sige sådan noget til et barn er ikke opbyggeligt, på ingen måde, siger Cecilie Frøkjær til BT Weekend.