16. sep. 2015
Af af Karina Didriksen og Juliane Olsen
Cecilie Frøkjær: Steen Ankerdal var simpelthen så sød
TV-vært Cecilie Frøkjær mindes afdøde Steen Ankerdal som en kugle af god energi.
Foto: Jeppe Michael Jensen/BILLED-BLADET
TV-værten Cecilie Frøkjær husker levende, hvordan afdøde Steen Ankerdal var en humørfyldt kollega på ”Go’morgen Danmark”.
Den 47-årige TV-vært Cecilie Frøkjær er sammen med Morten Ankerdal ambassadør for TV 2’s ”Knæk Cancer”-uge i uge 43.
Morten Ankerdal mistede sin far, Steen Ankerdal, til tarmkræft i 2014, og Cecilie Frøkjær mindes ham som en humørfyldt kollega fra ”Go’morgen Danmark”.
- Han var simpelthen så sød og altid i totalt godt humør, når han kom ind ad døren. Steen Ankerdal var bare en kugle af god energi, siger hun til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Christian Bitz: Jeg er imponeret over Michéle Bellaiche og Cecilie Frøkjær
Morten Ankerdal er altid i godt humør
Hun kan genkende mange af de gode egenskaber hos hans søn, som hun altså også har arbejdet tæt sammen med.
Cecilie Frøkjær beskriver nemlig Morten Ankerdal som en type, der aldrig er i dårligt humør, og som altid har en god ide.