Cecilie Hother vil tabe sig og komme i form efter fødslen
Cecilie Hother blev for tre måneder siden mor til datteren Ellinor, og nu har TV 2 Fri-værten fået sig en personlig træner for at komme i form.
LÆS MERE: Mads Vad er vild med Cecilies baby
Tabe mig fornuftigt
- Jeg bliver trænet af Anne-Mari Dyhr fra Stay-fit, som jeg har fået anbefalet. Det er vigtigt for mig at komme i form, uden at det går ud over amningen. Og at jeg smider kiloene på en sund og fornuftig måde Derfor vidste jeg også, at jeg måtte have en træner, så jeg ikke gjorde noget forkert, fortæller Cecilie til BILLED-BLADET.
Vil tabe 10 kilo
Hun får træning derhjemme, hvilket passer mor og datter helt perfekt.
- Det er så dejligt og giver en KÆMPE frihed i forhold til Ellinor, og det betyder også, at jeg ikke skal have hende med ned i et træningscenter.
- Mit mål er at komme tilbage til min form fra før, jeg blev gravid. Jeg mangler stadig at smide 10 kilo i alt, og jeg er på vej. Det går fremad - ikke så hurtigt som jeg gerne ville, men jeg er utålmodig og madglad. Men så længe det går fremad, er jeg glad og bliver mere og mere motiveret, siger TV-værten.
Hun skriver på sin blog www.ceciliehother.dk om udviklingen.