28. jan. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Christian Borregaard overrasker i 3xBeliggenhed: Sådan har du med garanti ikke set ham før

Christian Borregaard.
Christian Borregaard.
Foto: Morten Routh Sørensen/TV 2
Christian Borregaard, der er vært på "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", slår sig løs i programmet og viser en noget anderledes side af sig selv.

Tv-vært Christian Borregaard har sørget for, at den nye sæson af TV 2’s populære boligprogram ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” er kommet fra start i vaskeægte rock'n'roll-stil.

For i premiereafsnittet på 17. sæson kom Christian Borregaard med en lille overraskelse.

Da han skulle vise parret Maibritt og Theis en bolig i programmet, havde han nemlig et noget uventet es i ærmet.

Parret er helt vilde med at lave musik og ønsker derfor et øvelokale i boligen.

Under rundvisningen i den udvalgte bolig, viste Christian Borregaard et rum, som han mente ville være en oplagt mulighed.

For at teste om man ville kunne høre musikken ude fra gaden af, havde han inviteret sit eget band, som kalder sig Guns N’ Roses Tribute, til at rocke løs iklædt deres bedste rock’n'roll-outfit.

Her greb Christian Borregaard mikrofonen og viste en anderledes side af sig selv, da han gav den fuld hammer på de høje toner i et Guns N’ Roses nummer.

Se "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" hver tirsdag på TV 2 eller på TV 2 Play.

Mere om: