Christopher Læssø efter sejr i omdans: Karina fortjener at vinde
Det var sæsonens sidste omdans, og det var første gang Christopner Læssø og Karina Frimodt røg i omdans.
- Det var lige lidt for spændende, lød det fra Christopher Læssø, da BILLED-BLADET fangede ham og dansepartneren Karina Frimodt lige efter "Vild med dans" kvartfinalen 15. november.
Parret var lykkelige for at være gået videre - og dermed stadig have chancen for at være ét af de tre par, der kommer i finalen.
Glæder os til argentinsk tango
Foreløbig gælder det semifinalen næste fredag, hvor der er argentinsk tango på programmet.
- Det glæder vi os til, og det vil bare betyde SÅ meget at komme i finalen, fortæller Christopher Læssø.
Skulle han få sin største drøm opfyldt er det, naturligvis, at vinde finalen.
- Mest fordi Karina så meget fortjener at vinde en finale, synes Christopher Læssø.
Aldrig vundet Vild med dans
Af de fire professionelle, der er tilbage nu, som, udover hende selv, er: Morten Kjeldgaard, Silas Holst og Asta Björk, er Karina Frimodt den eneste, der ikke har vundet "Vild med dans".
-Det ville jo være en helt fantastisk oplvelse!, forsikrer dygtige Karina Frimodt.