10. nov. 2024
Af Maria Hoang

Cilia Trappaud gjorde det i otte år: Men pludselig skiftede hun spor

Cilia Trappaud. 
Cilia Trappaud.
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-værten tog for to år siden en markant beslutning, der fik stor betydning for hendes hverdag.

Søndag morgen var Cilia Trappaud søndagsgæst i "Go' Morgen Danmark", og her fik hun traditionen tro lov til at bestemme menuen.

Tv-kokken Stefan Svane blev sat til at lave bøf med ovnstegte kartofler med knust avocado og salat til.

Den 31-årige "Vild med dans"-vært erkender, at hun sendte en meget specifik liste til kokken, for menuen skulle være både gluten- og laktosefri.

Den professionelle danser går nemlig meget op i, hvad hun putter i kroppen, da den jo er et arbejdsredskab for hende.

– Jeg var faktisk vegetar i otte år. Indtil for to år siden, fortæller hun til værterne Lise Rønne og Steen Langeberg.

– Du er en af de få, der er gået den anden vej?, konstaterer Steen Langeberg kækt.

– Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men fra den ene dag til den anden, så pludselig en dag spiste jeg et stykke kylling, og så var jeg sådan: "Hmmm, det her er meget fedt. Måske jeg bare skulle spise lidt kylling". Og langsomt begyndte jeg på det, fortæller hun.

Læs mere om: