Claudias Rex: Fra udstemning til fødselsdagsglæde
Kvartfinalen i "Vild med dans" var rykket en time på grund af fodboldlandskampen i Herning mellem Danmark og Norge.
Det betød, at Claudia Rex ikke var nået ud af "Vild med dans"-studiet, da klokken passerede 24, og hun havde fødselsdag og fyldte 27.
Så skuffelsen over at være stemt ud, blev hurtigt farvet af glæden ved at have fødselsdag.
Selvom det, indrømmet, havde været et god gave at gå videre sammen med Mads Laudrup til semifinalen, kunne Claudia godt finde humøret frem til at glæde sig over sin fødselsdag.
Skal til boksning
Planen er, at dagen skal fejres sammen med kæresten, Joakim Ingversen, i Albertslund, hvor parret skal se Claudia Rex' tidligere dansepartner Patrick Nielsen bokse i Fight Night.
- Jeg kan godt lide at se boksning - især når Partrick bokser, fortæller Claudia Rex.
Mads Laudrup skal ikke deltage i fødselsdagsfesten, men fik mulighed for at sige tillykke til sin dansepartner og nye ven i studiet på Amager, København.