25. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Da børnene sagde det til hende, måtte Sara Lygum knibe sig selv i armen

Sara Lygum og datteren Astrid.
Sara Lygum og datteren Astrid.
Foto: Jesper Sunesen
Boligeksperten Sara Lygum fik masser af rosende ord af sine børn efter ”Vild med dans”-premieren.

Da Sara Lygum fik sin debut på dansegulvet i ”Vild med dans”, sad hendes mand, børn og bonusbørn på første række og heppede på hende.

Efter showet fik den 45-årige boligekspert kys og kram af familien, og hun måtte nærmest knibe sig selv i armen over børnenes rosende ord.

- Jeg var lige ovre ved dem, og de sagde ”hvor var det godt”, og ”hvor er du sej”, fortalte en rørt Sara Lygum til BILLED-BLADET efter showet og tilføjede:

- Tænk, at der er fire teenagere, der siger, at jeg er sej!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-25/20240920_JSU7141.jpg
Sara Lygum og børnene Astrid og Oscar.
Foto: Jesper Sunesen

Sara Lygums to børn, 16-årige Oscar og 13-årige Astrid, fulgtes med hendes ægtemand, Jonas Kromann-Larsen, og to af hans tre døtre, Asta på 14 og Milla på 19 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-20/_JSU5656.jpg
Sara Lygums ægtemand, Jonas, hendes børn og bonusbørn.
Foto: Jesper Sunesen

Sara Lygum er overvældet over al den kærlighed, hun har modtaget.

- Det er fantastisk med den opbakning. Også at Jonas bare er med på det hele, lød det med et smil fra fynboen.

På fredag indtager hun dansegulvet igen med partneren Damian Czarnecki, denne gang i en pasodoble.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-25/_JSU6456.jpg
Sara Lygum og Damian Czarnecki.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: