Dak ude af Vild med dans – Iben satte sæsonrekord
Kvartfinalen i ”Vild med dans” bød på både argentinsk tango og en såkaldt street dance for alle fire tilbageværende par.
Efter de individuelle danse og street dance-dansene, der blev danset to og to, men bedømt individuelt, stod det klart, at det var Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard, der sammen med Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen, der havde lagt sig i spidsen.
Sofie og Michael scorede sæsonens første 10-tal og satte sæsonrekord med 35 i samlet karakter fra dommerne, men den rekord stod ikke længe. Iben og Morten fik nemlig hele tre 10-taller og en samlet score på 39 for deres argentinske tango.
Og det var da også netop de to par, værterne Claus Elming og Sarah Grünewald, råbte op, da semifinalisterne skulle findes.
Dak Wichangoen og Thomas Evers Poulsen måtte dermed ud i omdans mod Daniel Svensson og Karina Frimodt, der altså trak det længste strå.
Dermed står semifinalen mellem Sofie, Iben og Daniel.