11. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Damian afslører overraskelse: Her er aftenens tema i Vild med dans

Sara Lygum og Damian Czarnecki
Sara Lygum og Damian Czarnecki
Foto: Dan Mariegaard
Fredag aften byder på endnu en omgang "Vild med dans", og igen vil programmet være bundet op på et tema.

Sidste fredag kom vi med ind på nydansernes teenageværelser, og i denne uges ”Vild med dans” vil programmet igen været bundet op på et tema.

Denne gang står dansene i musicalens tegn, for parrene har hver især fået en musical, hvis musik de skal danse til.

For Damian Czarnecki, der danser med Sara Lygum, var valget ikke svært.

- Vi skal danse til ”Wicked”, som jeg har koreograferet. Vi har en lille overraskelse med, afslører danseren, der altså har en finger med i spillet i musicalen, der fredag aften får Københavnerpremiere i Tivoli.

Hvad overraskelsen helt præcis består i, må vi vente med at se, til de danser deres vals.

Musicaltemaet vil også komme til udtryk ved dommerbordet, hvor der for første gang i denne sæson vil sidde en gæstedommer ved siden af de tre faste dommere.

Det er Silas Holst, der vender tilbage til ”Vild med dans” i denne nye rolle, og mon ikke han kommer til at føle sig rigtig godt hjemme – både i programmet og aftenens tema.

Den professionelle danser har nemlig fået sig en stor musicalkarriere, og for tiden kan man opleve ham i ”Saturday Night Fever”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-10/20240912_LHL1503.jpg
Silas Holst i "Saturday Night Fever".
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: