5. feb. 2023
Af Luise Marie Bekker

Dansegarderoben: Her har du set Sussies mand før

Jakob Oftebro.
Jakob Oftebro.
Foto: TV 2
Jakob Oftebro spiller Robert i "Dansegarderoben"

Alt ser umiddelbart dejligt ud i den lille familie i "Dansegarderoben", der består af Sussie (Marie Bach Hansen), Robert (Jakob Oftebro) og parrets lille datter.

Men Robert viser sig måske ikke at være sådan en mand, man ønsker sig at være i et forhold med …

Sussi og Robert i "Dansegarderoben".
Sussi og Robert i "Dansegarderoben".
Foto: TV 2

Med i "1864"

Det er ikke til at høre i serien, men Jakob Oftebro, der spiller Robert, er norsk.

Den 37-årige skuespiller medvirkede i en blandet landhandel af film og serier, inden han fik sit internationale gennembrud som Thorstein Raaby i "Kontiki" i 2012.

Kort efter medvirkede han i den dansk/svenske serie "Broen", inden han landede den mindeværdige rolle i gangsterkomedieserien "Lilyhammer", hvor han spiller Chris med den aparte fetish at drikke mælk fra ammende kvinder.

Herhjemme gjorde han sig rigtigt bemærket som Laust Jensen i Ole Bornedals "1864" fra 2014.

"1864"
"1864"
Foto: Per Arnesen

Med i et hav af danske produktioner

Jakob har boet i Danmark i efterhånden mange år og har også medvirket i et hav af danske produktioner: "Gidseltagningen", "Margrethe den første" og "Forhøret", og så spillede han Tordenskjold i "Tordenskjold og Kold".

I 2020 overtog han rollen som den norske James Bond fra Peter Stormare, da han landede rollen som agenten Hamilton.

Under optagelserne til "Hamilton" kom Jakob Oftebro slemt til skade under en eksplosion.

Han blev forbrændt i ansigtet og lægge rollen fra sig i et langt stykke tid.

For nylig kunne vi se ham på DR1 i den norske Anden Verdenkrigsfilm "Den største forbrydelse", hvor han spillede den norske bokser Charles Braude.

Sidste år var han vært ved Kronprinsparrets Priser.

Læs mere om: