Dejlige billeder: Så store er Louise Wolffs døtre nu
Louise Wolff kunne ikke være mere lykkelig. Hun deler livet med sin kæreste Jonas Bøgh og deres to dejlige døtre.
Den ældste datter, Billie, fylder seks år den 1. november, og lillesøster Gertrud er to år gammel.
- Den lille kan jo meget mere nu, end hun kunne for et år siden, og hun har fået et supergodt sprog, fortæller Louise Wolff til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Min store pige er lige startet i skole, og det er jo en kæmpe omvæltning, især for hende.
Dejlige døtre
Storesøster Billie har lyst hår ligesom sin mor, mens Gertruds hår er mere rødligt. De er begge lige skønne og charmerende.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe nogle søde Instagram-billeder af Louise Wolff og familien.
Louise Wolff er sammen med Esben Dalgaard værter på det store ”Knæk Cancer Live”-show på TV 2 lørdag den 29. oktober kl. 19.45.