Deler søde billeder: Christian Degn er blevet far
TV 2-værten Christian Degn deler lørdag den lykkeligste nyhed på Instagram.
Han og kæresten Trine er nemlig blevet forældre til en lille dreng.
Sønnen kom til verden ved en hjemmefødsel i lejligheden på Vesterbro i København, fortæller Christian Degn i opslaget, hvis tekst er ledsaget af flere dejlige billeder af den lille nyfødte dreng og hans lykkelige forældre - eller som Christian Degn selv afslutter opslaget med "Power-mama og følsom farmand".
Christian Degn og kæresten Trine Johst Vammen kendte i forvejen deres barns køn, men har holdt det for sig selv indtil nu.
Den lille ny målte 49 cm og vejede 3400 gram, fortæller TV 2-værten på Instagram, hvor han også skriver, at sønnen både har sin fars lange arme og græder, som sin stolte far.
Klik her for at se alle de søde billeder af den lille familie.