Denne tradition elsker tre smukke Vild med dans-stjerner
I år er det tredje gang det smukke ”Vild med dans”-trekløver, Mille Funk, Asta Björk og Jenna Bagge samles til en julestue, som de nu kalder en tradition.
De tre dygtige dansere er alle ”Vild med dans”-stjerner.
Asta Björk, der er den sidst ankomne i ”Vild med dans” og har været med fra 2018 har allerede scoret to sejre.
Jenna Bagge har en 2. plads i 2020 som hidtil bedste resultat.
mens Mille Funk har en 3. plads fra 2018 som sin bedste placering.
Hyggelig tradition
De tre dansende veninder ses også privat og nu har de fået skabt en tradition for deres kageklub, der har flere "Vild med dans"-deltagere med. Nemlig en julestue.
"De dejligste venner til den årlige julestue", skriver Mille Funk til dette foto, på instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe
Kæresten står for maden
Julestuen foregår hjemme hos Mille Funk og kæresten Mathias Käki Jørgensen.
- Det er en tradition nu. Vi har holdt julestue de sidste tre år, fortæller Mille Funk til BILLED-BLADET.
Der bliver serveret gløgg og æbleskiver.
- Og så står Mathias for noget lækker mad – i år var det tarteletter.